Vinterregler – brug af Vintertee´s og Vintergreens.

Thomas Troels-SmithBanestatus, Klubnyheder, Nyhedsmails

Kære medlemmer og greenfee gæster,

Som de fleste nok har set på vejrudsigterne her de sidste par dage. Så går vi desværre en uge imøde, som byder på en del regn, slud, sne og nattefrost. Hvor meget det bliver, og hvor slemt er svært at sige. Vi må derfor tage det en dag af gangen ift. hvor hårdt banen bliver ramt.

Vi kan dog nu konstatere, at nattefrosten for alvor er på vej, og derfor overgår vi til vinterregler for at beskytte greens. Vores greenkeepere har lavet vintergreens og vinterteesteder klar på hele banen.

Når vi spiller efter vinterregler, så betyder det, at vi skal spille fra vinterteesteder og til vintergreens. Dertil spilles der fortsat med oplæg på alle de kortklippede områder af banen.

Vi håber i vil tage godt imod dette initiativ og respektere reglerne og passe på greens og teesteder.

Der er lukket for buggy og scooter kørsel.

God tur derude

// Kontoret