Golfens Dag 22. april kl. 10-16

SekretariatetKlubnyheder

Er det lang tid siden, du har været forårsforelsket? Så kom søndag den 22. april og bliv forelsket i golf.
Langt de fleste, der begiver sig ind i golfens verden, bliver grebet af spillet og en livslang kærlighed bliver grundlagt.
Mon golf også er noget for dig?
Det kan du finde ud af på søndag, den 22. april, hvor Fredensborg Golf Club slår dørene op til Golfens dag. Et åbent hus arrangement, hvor du, helt gratis, kan snuse til spillet.
Både børn og voksne er velkomne til at kigge forbi og få en introduktion til spillet, hvor alle på tværs af alder, køn og niveau kan spille mod hinanden takket være det særlige handicap-system.
Det eneste, du skal have med, er fornuftige sko og tøj, du kan bevæge dig i.

Hvad kan du prøve?

Vi slår dørene op kl. 10 og glæder os til at byde dig velkommen.
Driving range er åben – her står vores elitespillere klar, og du kan forsøge dig med lange slag.
Indspilsgreen – herreklubben guider dig i de slag, der får bolden fra fairway til greenen.
Putting green – veteranklubben lærer dig de små slag, der får bolden i hul.

Når du har forsøgt dig ud i forskellige slag, har du mulighed for at gå 2 huller med kaninudvalget (begynderudvalget). Her får du for alvor et indtryk af golfspillet.
Herefter kan du gå i vores restaurant og nyde en burger eller en sandwich – helt gratis.

Kl. 16 siger vi: Tak for i dag.

Vi glæder os til at se dig den 22. april

Del også gerne dette link på facebook: https://www.facebook.com/events/351814628643378/

For yderligere information kontakt
Michael Schmidt
E-mail: misc2812@gmail.com