Ny restauratør i Fredensborg Golf Club

SekretariatetKlubnyheder, Restauranten

Med virkning fra 1. januar er der ansat ny forpagter af restauranten i Fredensborg Golf Club. Bestyrelsen er rigtig glad for, at det er lykkedes så hurtigt at få en aftale på plads, så vores nye forpagter Cristine Rerup-Dyberg kan være helt klar til sæsonstarten. Cristine bor i Fredensborg, og vil drive restauranten under navnet Sweet Spot, som hun tidligere har gjort brug af.

En lille præsentation af Cristine:

“Mit navn er Cristine Rerup-Dyberg, og jeg glæder mig rigtig meget til at byde jer velkommen i klubbens restaurant/cafe.

Jeg har 20 års erfaring i branchen, og min største ambition er altid at yde en god service og imødekomme kunderne med et godt humør.

Ligeledes tilbereder jeg maden fra bunden af gode friske råvarer.

I dagligdagen vil mit personale og jeg servere, hvad golfspillerne efterspørger, men vi vil også rigtig gerne servere festmad til diverse arrangementer såsom fødselsdage, konfirmationer og andre mærkedage.

Hjertelig velkommen i restaurant/cafe Sweet Spot.”

Vi glæder os til at byde Cristine velkommen , og håber alle vil gøre god brug af restauranten.

Venlig hilsen
pbv
Ulla Plesner