Ingen har vel kunnet undgå at bemærke, at sidste torsdag bød på skybrud og torden og lynild det meste af dagen – med mindre man var udenlands. Derfor var der ikke mange damer, der spillede eller blot forsøgte at spille. Faktisk var det kun to, der gennemførte og to der spillede 9 huller. Resten druknede i regn og torden.
Denne torsdag tæller derfor ikke med i den løbende turnering i dameklubben. Det ville være ganske uretfærdigt for de fleste, alligevel skal der lyde et stort “GODT KÆMPET” til Caroline og Maria, der stred sig gennem regnen. Vi var nogle stykker, der drak tordenkaffe i klubhuset i to timer, i håb om at det blev spillevejr. Men nej – der skulle waders eller gummibåd til for at finde hullerne på greens.
Men “WE WILL BE BACK!” på torsdag…