Information fra bestyrelsen – 18. maj 2020

SekretariatetBanestatus, Klubnyheder

Med de seneste udmeldinger fra DGU og vores ændringer i sidste uge, er vi stort set tilbage på normale vilkår. 

Foringer i hulkopperne er allerede fjernet, og der er installeret nye hulkopper og flag. 

Vi har også forsøgt at komme tilbage til normalen mht antal tider. der kan bookes. Da banen fortsat er meget booket – sikkert fordi mange fortsat er hjemsendt eller arbejder hjemme pga Corona situationen – ændres dette, så man indtil videre kun kan reservere 3 tider, for dermed at give alle en fair chance for at kunne spille. 

Vi fortsætter med elektronisk booking uden bekræftelse eller bekræftelse via GolfBox app. Obligatorisk bekræftelse af tider vil evt. blive genindført pr. den 1. juni.

Restauranten åbner også i dag, d. 18. maj. Borde og stole både på terrassen og indendørs er opstillet, så afstandskravene er opfyldt, ligesom kravet om mindst 2 m2 pr. person overholdes. 

Forsamlingsforbuddet vil blive respekteret, så der ikke serveres for selskaber, der er større end 10 personer. Der kan godt være flere selskaber, når der holdes afstand på mindst 1 meter mellem selskaberne. 

Vis hensyn til personalet i restauranten, og overhold de opsatte afstandsmarkeringer.  

Der vil blive informeret separat om turneringsaktiviteter mm. 

Vis fortsat hensyn til alle medarbejdere, spillere – og jer selv. 

Med venlig hilsen
pbv 
Ulla Plesner