Desværre er der en del turfs der ikke lægges tilbage i hullerne på fairways. For at skåne græsrødderne og sikre hurtigere vækst, er det en god ide at komme sand i hullerne.
Derfor står der på forskellige tee steder en sort spand med sanddispensere. Meningen er at man tager en dispenser med og fylder sand på de huller man møder undervejs på den pågældende fairway. På det næste tee sted står der en sort spand, hvor man efterlader den tomme dispenser. Dispenserne sættes på de tee steder, hvor vi gerne vil have at der fyldes huller på fairway den pågældende dag.
Håber i vil være med til at forbedre fairways på denne måde, men selvfølgelig er det endnu bedre hvis alle husker at lægge turfs tilbage i hullet mens det er frisk.
Venlig hilsen
Ulla Plesner