Banen er officielt åben fra fredag d.22. marts kl. 09

Thomas Troels-SmithBanestatus, Klubnyheder

Det er med stor glæde, at vi nu kan fortælle, at Per har givet grønt lys for, at vi kan åbne fuldt op for banen. Som de af jer der har været forbi de seneste par uger har bemærket, så har hele greenkeeper teamet knoklet intenst på at klargøre banen. Der er blevet klippet greens, fairways, teesteder og klargjort bunkers, og banen ser flot ud allerede trods den tidlige åbning.

Fra fredag d.22. marts kl. 09.00 er der adgang til at spille fra alm. teesteder og til sommergreens og banen kan betragtes som fuldt åben.

Der er som tidligere kommunikeret heller ikke “vognforbud” længere, så vogne er også velkomne – buggy´s dog undtaget.

Fra i morgen er Driving Range også åben. Boldvaskeren er pt. ude af drift, men problemet skulle snart være løst. Boldene kan derfor opleves lidt mere beskidte end ønsket. Puttinggreen og indspilsgreen er også åbne.

Vi fastholder prisen på kr. 300,- for greenfee gæster med og uden medlemmer frem til efter påske.

Fra tirsdag den 2.april går vi over til alm. greenfeetakst på hverdage kr. 450,- og weekend/helligdage kr. 550,- pr. Gæster til medlemmer og venskabsklubber efter 2.april er greenfee kr. 400,- på alle ugens dage.

Vi håber, i vil finde tid i påsken til at komme forbi og nyde vores fine bane. Husk også I er velkomne til, at kigge forbi i restauranten, hvor Sweet Spot har en dejlig påskeplatte til kun kr. 185,- på menuen. Bestil bord og mad på restaurant@fgc.dk, der er allerede nu mange reservationer, så skynd jer.

God tur på banen og rigtig god påske

De bedste golfhilsner fra Kontoret