Opdatering fra Turneringsudvalget

SekretariatetIkke kategoriseret, Klubnyheder, Turneringer

I forbindelse med de regler, som vi alle skal efterleve i øjeblikket, har vi lavet følgende ændringer til turneringsplanen og turnerings setup’et – foreløbigt indtil 1. september:

Spil & Spis d. 19. juni og 28. august vil vi gennemføre som gunstarter, hvis de nye retningslinjer pr. 8. juni giver os mulighed for det. Spil & Spis 22. maj aflyses.

Grevernes Cup d. 27. juni flyttes til d. 25. oktober, hvor vi forhåbentligt kan slutte sæsonen af med en gunstart.

Ægtepar turnering d. 28. juni og Kongegolf Open 2020 d. 23. august aflyses begge.

I stedet laver vi to nye turneringer:
27. juni og 23. august. Begge turneringer vil være med løbende starter fra kl. 8.00 med max 144 deltagere. Dette medfører, at deltagerene kommer løbende ind over dagen og kan nyde mad og drikke i restauranten, uden der kommer for mange på samme tid. Der vil IKKE blive fælles præmieoverrækkelse for disse turneringer, men præmievindere vil blive offentliggjort på hjemmesiden med besked om, hvor og hvornår præmier kan afhentes.

Dronningepokalen og Klubmesterskaber forventes afviklet som planlagt henholdsvis 9. august og weekenden 5./6. september. Formatet kan dog ændres med evt. færre deltagere eller færre rækker, så vi kan overholde gældende regler.

De fire holdspilsturneringer, KM damer og herrer samt 7/8 single og foursome er igangsat og fortsætter som planlagt.

Vi håber, at de planlagte turneringer i september og oktober kan gennemføres som planlagt, men nærmere herom, når vi kender til corona retningslinjerne til den tid.

Turneringsudvalget
maj 2020