Information fra bestyrelsen – ultimo august 2018

SekretariatetBanestatus, Klubnyheder

Så er banen igen ved at være grøn. Udover det ser dejligt ud, betyder det også, at der nemt slås turfs op. Husk at lægge turfs tilbage i hullerne, og tag gerne en sand dispenser (rør) med rundt. Sandrørene står i plastikspande på teestedet ved forskellige huller. Tag en med og fyld sand i de huller, I møder (ikke kun egne), og aflever røret igen på det næste hul, eller det næste igen, hvor der vil stå en sort plastikspand. Det er vigtigt at aflevere røret i spanden igen, da greenkeeperne ellers skal finde rørene mange forskellige steder.

I den kommende weekend er der klubmesterskaber, hvilket betyder, at banen stort set er lukket. Samtidig betyder det, at greenkeeperne i denne uge har travlt med at gøre banen klar, blandt andet vil greens blive topdresset, og der vil generelt være travlt med banearbejde. Respekter venligst, at greenkeeperne skal kunne udføre deres arbejde.

Vi har i år haft stor succes med det udbudte prøvemedlemskab, hvor 30 nye spillere har kunnet prøve spillet i 3 måneder med træning og runder med kaninguides. Indtil videre har mere end 20 valgt at melde sig ind som ordinært medlem. Bestyrelsen planlægger at fortsætte med et lignende tilbud til næste år.
Den store tilgang har betydet megen aktivitet i kaninklubben, hvor der nu er godt 20 spillere hver mandag.
Mange af disse spillere vil fortsat være aktive i kaninklubben til næste år. Hertil kommer forhåbentlig mange nye prøvemedlemmer næste år også.
Kaninklubbens guides har gjort et super job med at hjælpe alle nye i gang. Med den øgede tilgang, vil der blive brug for flere kaninguides til næste år.
Har du lyst til at hjælpe i kaninklubben, må du meget gerne kontakte Finn Tangaa allerede nu på mail finn@tangaa.dk eller på telefon 2849 3696.

Venlig hilsen
Pbv
Ulla Plesner