Kaningolf i FGC


Kaninturnering

Vi starter 2026 sæsonen af med vores åbningsturnering søndag den 12. april.

Kaninudvalget arrangerer en række turneringer hver søndag og mandag fra april til midt september. Her er der fokus på at golfmedlemmer med højt handicap lærer banen godt at kende, og hvordan man som golfspiller bevæger sig mest hensigtsmæssigt på banen.
Der spilles 9 huller, oftest som stableford.

Du skal tilmelde dig søndagens eller mandagens spil på GolfBox senest torsdag før kl. 24:00 Startliste offentliggøres i løbet af lørdagen inden match.

Hvem kan deltage i kaninturnering?
Alle med et handicap (HCP) på 37 eller højere kan deltage.
Første gang du opnår HCP under 37, kan du ikke længere deltage i kaninturneringerne. Så hjælper vi dig videre til øvrige klubber i klubben – Dameklub, Herreklub og eller Veteranklub.

Månedsmatcher

Tryk på pilene for at skifte måned.

Nuværende måned

Download kaninfolder

Indeholder bl.a. ordforklaringer/golfsprog.

Download kaninfolder

Seneste nyt

 

Kaninudvalg 2026

Hanna Dalsgaard, hanna.dalsgaard@gmail.com 2172 6946
Bo Andersson, ba@sportlife.dk 2125 5810
Kim Albrecht,  kimgalbrecht@mail.dk 2857 2746
Ivan Neumann, ivanneu@outlook.com 5155 1930
Vibeke Neumann, vibneu@gmail.com
Lars Underbjerg, 
lars@underbjerg.dk 22752797
Niels Chur Jensen, niels_chur@me.com , 26180852

Kanin Sæson 2026

Kaninsæsonen starter søndag d. 12. april. Der bliver åbnet for tilmelding senest d. 1. april.
For nye (og gamle) kaniner, giver vi her nogle gode råd om afvikling af mandagsmatcherne, så alle ved, hvordan det foregår.
Vi håber, at I alle vil få mange gode og spændende oplevelser på golfbanen og forbedre jeres handicap.

Tilmelding:
Husk at tilmeldingsfristen for både søndags og mandags spil er TORSDAG kl. 24.00. Når I har tilmeldt jer så check på deltagerlisten, at I ER tilmeldt. Vi hører ofte, når startlisten er sendt ud, ”Åh, jeg troede, jeg havde tilmeldt mig”. Så undgår vi at skulle lave en ny startliste.
Vi starter både søndags og mandagsmatcherne kl. 16. Ved tilmelding til mandagsmatcherne skal I besvare spørgsmål om I kan starte FØR kl.17 (ja nej). På den måde kan vi tage hensyn til jer, der ikke kan nå frem tidligt.

Betaling:
Når man via Golfbox tilmelder sig Kaninmatchen, betaler man samtidig gebyret på kr. 35,00. I Golfbox er systemet sat op til, at man kan betale med Dankort eller Mobilepay, men men men, det viser sig, at vi betaler næsten 5 kroner i gebyr, når vi anvender Mobilepay som mulighed. DERFOR anvend ALTID Dankort eller lign. som betalingsmiddel.
Beløbet bliver automatisk refunderet, hvis man melder fra i Golfbox senest torsdag kl. 24.00, ellers ikke.

Evt. afbud på dagen:
Når I tilmelder jer så husk at notere, hvem der er turneringsleder på dagen og turneringelederens telefonnummer. Oplysningen findes nederst i højre hjørne på tilmeldingssiden. Hvis I er nødt til at melde afbud, er det vigtigt, at I melder afbud så hurtigt som muligt TIL TURNERINGSLEDEREN på sms og IKKE til kontoret, som ofte er lukket og ikke kan give beskeden videre.

Ved ankomst til golfklubben:
Find turneringslederen enten foran klubhuset eller ved start teestedet og bliv registreret. Samtidig får I oplyst, om I skal have en hjælper med på banen. Hjælperne er fortrinsvis tilknyttet de nye kaniner med højt handicap. Print scorekort ud, normalt spiller vi fra Tee 49 men ønsker man at spille fra Tee 36 vælger man det. HUSK også at vælg Bane F9 eller B9 ved udskrivningen alt efter om den uges start er fra Hul 1 eller Hul 10, derefter kan man gå ned på træningsbanen og slå bolde. Man skal helst varme op, inden man skal spille.

I skal være på startstedet SENEST 10. MINUTTER før jeres starttid. I ulige uger er det ved Hul 1 og i lige uger ved Hul 10. Overhold tiden, så vi kan få holdene ud i rette tid.

Efter matchen:
Når I kommer hjem efter matchen så gennemgå scorekortet med jeres markør. Ret eventuelle fejl og underskriv scorekortet både af spiller og af markør. Tag et billede af scorekortet til brug hvis scoren skal indberettes i Golf-Box.

Efter underskrifter afleveres scorekortet STRAKS i kassen med scorekort, så turneringslederen kan udarbejde dagens præmieliste. Hvis scorekortet ikke har begge underskrifter, vil det i almindelige matcher blive kasseret.

Så er det tid til hygge, mad og drikkevarer 😊 og hvis I skal spise efter matchen så HUSK at bestille, INDEN I går ud.

Vi håber- at se mange af jer igen på vores dejlige bane i Fredensborg.

Med venlig hilsen
KANINUDVALGET