SKAL DIT BARN STARTE TIL GOLF i 2025?

Golf er ikke kun for pensionister og koster heller ikke en bondegård!

Fredensborg Golf Club inviterer alle børn og unge til at komme og træne i Fredensborg Golf Club i sæsonen 2025. Vi vil gerne have flere juniorer og unge mennesker i klubben. Du er velkommen til at kigge forbi og være med til vores familietræning – hver søndag fra den 7.april vil der være familiegolf mellem 09-10.

Vi vil være klar med et sjovt program, der både indeholder træning, leg og mund-godt. Kom og bliv en del af et unikt fællesskab for børn og unge om søndagen.

Du kan også deltage i vores Lær Golf på 4 ugers kurser. Dette kan du tilmelde dig via dette link. Her vil der være træning, spil og hygge gennem 4 uger i klubben. Du skal ikke have noget med selv, vi klarer både udstyr og forplejning, og vores søde junior frivillige skal nok bistå dig hele vejen igennem. Så din opstart i golf bliver både tryg, sjov og afslappet. Du skal blot tilmelde dig HER

* Ovenstående informationer vil kun blive brugt til at fremsende information og opfølgning på arrangementet med potentielt et starttilbud til at komme i gang i klubben. Efterfølgende vil informationen blive slettet.