Handicap info nr. 2

SekretariatetKlubnyheder

Overgang til det nye World Handicap System (WHS) fra i år

Det nye handicapsystem er beregnet som et gennemsnitsystem, hvor det tidligere handicapsystem kunne korrigeres på baggrund af den senest spilede runde. Det nye system vil givetvis give et mere retvisende billede af vores handicap, og vi vil undgå at måtte slås i lang tid med et for lavt handicap, som følge af en sjælden kanon runde.

For at få et retvisende handicap kræver det, at vi alle indberetter vores scores fra spillede runder og får dem godkendt af en markør. I handicapudvalget opfordrer vi på det kraftigste til, at alle indberetter samtlige spillede runder.

Nedenfor er de væsentligste ændringer fra FØR til NU beskrevet, og i næste uge vil der komme et skriv om enkelte ændringer i selve indtastningen af spilede runder.

FØRNU
EGA – reglerNyt World Handicap System (WHS)
Tidligere var vi inddelt i flere handicapgrupper, hvor nogle gik 0,5 ned, andre 0,4 etc., og var du under 4,5 i hcp kunne du kun reguleres i officielle turneringer.Ingen grupperinger. Alle er ”lige” og alle runder, der spilles efter golfreglerne, (Slagspil/Stableford) er tællende.
Der skulle spilles 18 huller for at blive reguleret. I visse hcp-grupper kunne man blive reguleret på baggrund af 9 spillede huller.Alle reguleringer kan foretages efter minimum 9 spillede huller, og op til 18 spillede huller. Spiller du mellem 9 og 13 huller vil systemet automatisk tildele dig 1 point på efterfølgende hul og så 2 point på resten af hullerne. Spiller du 14 huller eller mere vil du få tildelt 2 point på de efterfølgende huller.
Du kunne straks efter en runde udregne dit nye handicap.Nu bliver du nødt til at vente til dagen efter, din score er godkendt i systemet for at se dit nye handicap. Udregningen foretages på baggrund af gennemsnittet af de bedste 8 runder ud af de seneste 20 spillede runder. Hertil kommer en korrektionsfaktor, der udregnes dagligt på baggrund af alle indtastede scores fra den bane, som du har spillet på.
Hvis du gik ned i hcp dagen før en turnering kunne du blot meddele dette til turneringsledelsen og rette det på scorekortet.Nu er det handicappet, der er registreret i Golfbox på turneringsdagen, der er gældende. Spiller du en runde dagen før en turnering, er det så god stil, at få den indtastet og godkendt på spilledagen, så dit handicap er reguleret inden turneringen.
Korrektionsfaktor ”CBA”. En systemudregning der korrigerede for udsving i scores i forhold til en normal dag. Ex. kunne være: En dag med meget kraftig vind og regn kunne gøre, at scores var væsentlig dårligere end normalt, og neutral zone derfor blev flyttet. Denne korrektionsfaktor blev kun beregnet i turneringer.Korrektionsfaktor ”CCC”. Samme princip som CBA, men udregnes dagligt på baggrund af alle indtastede scores for spillere med max hcp 36. Det er derfor optimalt, at du får indtastet og godkendt din score samme dag, som du har spillet runden. Hvis scoren indtastes efterfølgende, vil du ikke få glæde af dagens CCC, men forhåbentlig leve lykkeligt alligevel 🙂

Venlig hilsen
Handicapudvalget
Sten Juul