Sæson information fra Regionsgolf Veteran A holdet

SekretariatetKlubnyheder, Regionsgolf

Regionsgolf for veteran A-holdet (deltagere på 60+) er gået rigtig godt i år. Vi vandt gruppespillet mod København, Hørsholm og Dragør. I slutspillet vandt vi kvartfinalen på Odsherred Golfklubs bane over Korsør men tabte så knebent semifinalen på Skjoldenæsholm Golfcenter 5-6 mod Møn.

Vi startede sæsonen med fællestræning hos Robert, som gav os mange gode råd om forbedret sving og taktiske overvejelser under en runde. Vi har haft et godt socialt samvær og stået sammen i hver match. Som holdkaptajn har det været lettere, end det plejer at være med tilstrækkelig tilmelding til et bruttohold, så vi hver gang kunne stille med 6 spillere og kun få sidste øjebliksafbud, som krævede inddragelse af reserver.

På holdets vegne takker jeg FGC for at gøre det muligt at deltage, og jeg kan kun opfordre alle, der har lyst til at spille regionsgolf om at melde sig til en af holdkaptajnerne næste år.