Jubilæumsdag i Golfklubben

SekretariatetIkke kategoriseret, Klubnyheder, Turneringer

Lørdag d. 23. september fejredes golfbanens 25 års jubilæum. Knap 100 spillere deltog i turneringen, der blev gennemført i dejligt vejr. SuperBrugsen havde sponsoreret en vand til alle, og gav også et stykke chokolade, der blev uddelt på banen sammen med rigelige mængder af Matadormix.

Præmier til de 5 bedste hold og masser af klappepræmier var sponsoreret af flere af de lokale forretninger i Fredensborg, Fredensborg Briller, Ingrid Helner Country Collection, Matas, Store Kro, Dronninggaard Vinimport, F. F. Sko, Fredensborg Blomster, Fredensborg Boghandel og af Frisør Anne og Tina i Hillerød.

Til de 4 bedste hold var der også et glas med Fredensborg Golf Clubs logo – disse glas blev tidligere givet til vinderne i klubbens turneringer – og var her til dagen videregivet af Bente og Jens Nielsen (12 stk.) og af Kirsten og Steen Fredholm (4 stk.).
Til aften var 110 medlemmer og ægtefæller samlet til en dejlig middag. Restauranten sørgede for fin servering mm. Formanden holdt en fin tale, der beskrev, hvordan golfbanen var blevet etableret – talen vedlægges her.

Marie Burlund havde skrevet en festlig sang, der blev sunget med stor ildhu.
Alt i alt en fantastisk dejlig dag, der sluttede omkring kl. 1, da de sidste gæster forlod restauranten.

Stor tak til alle, der deltog.

Med venlig hilsen
pbv
Ulla Plesner